Dørhåndtag og dørgreb har gennem tiden afspejlet forskellige stilperioder, hvilket gør dem til vigtige elementer i dateringen og bevarelsen af historiske bygninger. Her er en oversigt over dørhåndtag og deres karakteristika i forskellige epoker:
Barokken (1660-1760)
- Ofte enfyldingsdøre, også kaldet præstebordsdøre
- Æggeformede eller let s-formede greb, typisk i messing
- Store kasselåse nedfældet i døren
- Brede gerichter, nogle gange med mange profileringer
- Senbarokken: Øregerichter med fremspring i hjørnerne
Rokokoen (1740-1770)
- Tofyldingsdøre, ofte med lavere nederste fylding
- Indstukne låse med greb og låseskilte i messing
- Asymmetriske låseskilte og æggeformede greb
- Brede gerichter med to-tre profileringsafsnit
- Døre ens på begge sider, i modsætning til barokkens
Klassicismen (1760-1850)
- Symmetriske låseskilte
- Introduktion af skilte og greb af jern
- Kryds- eller krykgreb
- Hamborghængsler erstatter hollandske hængsler
Industrialismen (1870-1900)
- Messinggreb fortsat populære, især uden for København
- I København: Greb i horn, ben og hårdt træ (f.eks. pokkenholt)
- Spidsgreb og knippelgreb bliver udbredt
- Massefabrikerede beslag introduceres som katalogvarer
Før- og mellemkrigsperioden (1900-1930)
- Stor variation i dørtyper og stilarter
- Hamborghængsler med berlinerknop
- Forskellige låsetyper: Danziger-, Königsberg-, Berliner- og Københavnerlåse
Funktionalismen (1925-1945) og frem
- Tendens mod enklere, glatte døre
- Ændring i grebsformer på indvendige døre: fra spids/knebel til Zeppelin-form
- Træ, horn og bakelit bliver dominerende materialer for indvendige dørgreb
- Messing forbliver populært for yderdøre
Ved valg af dørhåndtag til ældre boliger anbefales det at vælge greb, der matcher boligens tidsperiode for at bevare den historiske charme. Materialer som messing kan være særligt velegnede til dette formål.