Sådan overlever flagermus vinteren: Dvale og overlevelsesstrategier
Når vinterkulden sænker sig over Danmark, står mange dyr over for en kamp for at overleve. Blandt naturens mest fascinerende overlevere finder vi flagermusene – de eneste pattedyr, der kan flyve. Men hvordan formår disse små nataktive dyr egentlig at klare sig igennem de kolde, mørke måneder, hvor insekterne forsvinder, og temperaturen falder drastisk?
Denne artikel dykker ned i flagermusenes imponerende overlevelsesstrategier om vinteren. Vi ser nærmere på, hvordan de går i dvale og sænker deres stofskifte til et minimum, hvilke steder de vælger som vinterhi, og hvordan de undgår at sulte, selv når føden er knap. Artiklen undersøger også de risici, flagermusene står over for under dvalen, og hvilke konsekvenser klimaændringer kan have for deres vinteroverlevelse. Til sidst giver vi gode råd til, hvordan du kan hjælpe flagermusene gennem vinterens strabadser – til gavn for både dyrene og naturen.
Flagermus i Danmark: Hvorfor er vinteren en udfordring?
Vinteren i Danmark stiller store krav til flagermusenes overlevelse. Når temperaturen falder, forsvinder deres vigtigste fødekilde – insekterne – næsten fuldstændigt, hvilket betyder, at flagermusene ikke kan finde nok mad til at opretholde deres energiniveau. Samtidig kan det kolde vejr gøre det vanskeligt for flagermus at holde varmen, da deres små kroppe hurtigt mister varme.
De fleste flagermusarter i Danmark er derfor nødt til at finde sikre steder, hvor de kan gå i dvale og mindske deres energiforbrug.
Uden mulighed for at samle store fedtdepoter op til vinteren og uden adgang til føde i de kolde måneder bliver vinteren en særlig sårbar tid, hvor kun de bedst tilpassede individer overlever. Flagermusenes evne til at klare denne udfordring afhænger af både deres fysiologiske tilpasninger og af, om de kan finde egnede og forstyrrelsesfri vinterkvarterer.
Dvalens mysterier: Hvordan flagermus sænker deres stofskifte
Når vinteren nærmer sig, aktiverer flagermus en bemærkelsesværdig overlevelsesteknik: dvale. I denne tilstand sænker flagermusen sit stofskifte til et minimum, så kroppens energiforbrug reduceres drastisk. Kropstemperaturen falder ofte til kun et par grader over omgivelsernes, og hjertets slagfrekvens kan falde fra flere hundrede slag i minuttet til blot 10-20 slag.
Åndedrættet bliver langsomt og overfladisk, og hele kroppen går ind i en slags pausefunktion.
Ved at nedsætte stofskiftet på denne måde kan flagermusen overleve vinteren på de fedtreserver, den har opbygget i løbet af sommeren, uden at skulle finde føde i de kolde måneder, hvor insekterne er væk. Dette fysiologiske mysterium gør det muligt for flagermus at klare selv lange, barske vintre, hvor energibesparelse er altafgørende for overlevelsen.
Vinterhi: Fra huler til kældre – flagermusenes tilflugtssteder
Når vinterkulden sætter ind, søger flagermus efter sikre steder, hvor de kan gå i dvale og beskytte sig mod frost og rovdyr. I naturen finder mange flagermus ly i mørke grotter, huler eller klippesprækker, hvor temperaturen er stabil og fugtigheden høj nok til, at de ikke tørrer ud.
Men i Danmark, hvor naturlige huler er sjældne, har flagermus lært at udnytte menneskeskabte strukturer som kældre, ubrugte tunneller, gamle brønde, loftsrum og endda forladte bygninger.
Disse steder giver dem den nødvendige ro og beskyttelse i vintermånederne. Flagermus foretrækker steder, hvor temperaturen kun lige holder sig over frysepunktet, så de kan spare mest muligt på energien under dvalen. Valget af vinterhi er altså afgørende for flagermusenes overlevelse, og de vender ofte trofast tilbage til de samme sikre tilflugtssteder år efter år.
Energi på lavt blus: Sådan undgår flagermus at sulte
Når vinteren tager fat, står flagermus over for en stor udfordring: Der er ingen insekter at fange, og derfor må de overleve flere måneder uden at spise. For at kunne klare sig gennem denne magre periode sætter flagermus deres energiforbrug drastisk ned ved at gå i dvale.
Under dvalen falder både deres kropstemperatur og hjerterytme markant, hvilket betyder, at de kun forbrænder en brøkdel af den energi, de normalt ville bruge.
Inden vinteren spiser flagermus sig derfor godt fede, så de opbygger et vigtigt fedtdepot, som de langsomt kan tære på hele vinteren. På den måde undgår de at sulte, selvom de ikke kan finde føde. Det er en finbalance – hvis vinteren bliver usædvanligt lang eller mild, kan flagermusene risikere at løbe tør for energi, før foråret bringer insekterne tilbage.
Risici og farer under dvalen
Selvom dvalen er en effektiv strategi for at overleve vinterens knaphed på føde, indebærer den også en række risici for flagermusene. Under dvalen sænkes deres kropstemperatur og stofskifte markant, hvilket gør dem sårbare over for kulde og pludselige temperaturudsving. Bliver temperaturen for lav, kan flagermusen bruge unødvendig energi på at varme sig op eller i værste fald fryse ihjel.
Her finder du mere information om Bekæmpelse af flagermus
.
Desuden er flagermusene i dvale næsten forsvarsløse over for rovdyr, forstyrrelser fra mennesker eller andre dyr kan vække dem, hvilket kræver store mængder energi og kan tømme deres fedtreserver, så de ikke har nok til at overleve resten af vinteren.
En anden alvorlig trussel er sygdomme, såsom den dødelige svampesygdom hvidnæsesyndrom, der har kostet millioner af flagermus livet i andre lande og kan sprede sig i tætte kolonier. Samlet set er dvalen en sårbar periode, hvor små forstyrrelser eller ændringer i omgivelserne kan få store konsekvenser for flagermusenes overlevelse.
Klimaændringer og deres betydning for flagermusenes overlevelse
Klimaændringer har stor betydning for flagermusenes overlevelse, især i vinterhalvåret. Mildere vintre og hyppigere temperaturudsving kan forstyrre flagermusenes dvale, fordi de risikerer at vågne op, når det pludselig bliver varmere. Hver gang flagermusen vågner, bruger den kostbare energireserver, hvilket øger risikoen for, at den ikke har energi nok til at overleve vinteren.
Samtidig kan ændringer i nedbørsmønstre og fugtighed påvirke tilgængeligheden af egnede vinterhi, da nogle tilflugtssteder kan blive for fugtige eller ustabile.
Desuden kan klimaændringer påvirke mængden af insekter, som flagermusene lever af, hvilket kan gøre det sværere for dem at opbygge de nødvendige fedtdepoter inden vinteren starter. Alt i alt betyder klimaforandringer, at flagermusene skal tilpasse sig hurtigere og leve med større usikkerhed, hvilket kan true deres overlevelse på længere sigt.
Sådan kan vi hjælpe flagermus gennem vinteren
Vi kan alle gøre en forskel for flagermusenes overlevelse om vinteren ved at sikre dem gode og trygge steder at gå i dvale. Det kan vi blandt andet gøre ved at lade gamle træer, stendiger og udhuse stå, da disse ofte rummer revner og hulrum, hvor flagermus kan finde ly.
Ønsker man at hjælpe yderligere, kan man opsætte flagermuskasser på et roligt og skyggefuldt sted, som efterligner de naturlige hulrum. Det er også vigtigt at undgå forstyrrelser i flagermusenes vinterhi, for eksempel ved ikke at gå ind i gamle kældre eller loftsrum, hvor man ved, der kan være flagermus i dvale.
Hvis man renoverer bygninger eller fælder træer, bør man tage hensyn til flagermusenes behov og helst udføre arbejdet uden for dvalesæsonen. På den måde kan vi hjælpe de små flyvende pattedyr med at overvintre i fred og bidrage til at beskytte deres bestand i Danmark.